Om os
På vores specialskole møder du et team af engagerede og omsorgsfulde professionelle, som hver dag skaber trygge og udviklende rammer for vores elever.
Vi ansætter kun uddannede lærere og pædagogisk personale med erfaring, uddannelser og kurser der understøtter arbejdet med skolens elevgrundlag.
Vores medarbejdere har mange års erfaring og/eller kompetent faglig baggrund. De er dedikerede til deres arbejde og udvikler løbende deres kompetencer gennem et årshjul for kompetenceudvikling, regelmæssig sagssupervision og sparring med psykologer, tale-hørekonsulenter, UU-vejledere og andre professionelle for at dygtiggøre sig til at udvikle alle skolens elever.
Vi lægger stor vægt på at finde de metoder, der virker bedst for den enkelte elev, og vi er ikke bange for at prøve nye tilgange og metoder for at yde den bedst mulige støtte så barnet/den unge oplever succes.
Vi tror grundlæggende på, at:
- Alle mennesker er gode
- Alle gør deres bedste
- Alle handler ud fra det, der giver bedst mening i situationen
- Alle er forskellige
Dette menneskesyn er kernen i vores arbejde. Vi stræber efter at skabe en læringsramme, der passer til den enkelte elevs behov, i stedet for at tilpasse eleven til en fastsat ramme.
En af vores store styrker er, at vi hurtigt kan tilpasse undervisningen og voksenkontakten for den enkelte elev – alt efter elevens dagsform.
Målet med vores undervisning er at styrke elevens faglige, personlige og sociale kompetencer med udgangspunkt i deres individuelle styrker og forudsætninger.
Vi møder hver dag eleverne med anerkendelse og lytter til dem med respekt. Vi tager deres behov alvorligt og gør vores bedste for at forstå og støtte dem.