UNDERVISNING – UDDANNELSE – STØTTE
Undervisning og Uddannelse
Kursus & Undervisning Nordenfjords arbejder med en klar målsætning om altid at indfri de realistiske, konkrete mål, der er opstillet for den enkelte elev i samarbejde med UU og PPR. Vejen til indfrielsen af målene går altid gennem et afsæt i den enkelte elev og dennes interesser og potentialer. Vores huskesætning for alle vores elever er; at er der ikke trivsel, er der ingen læring, hvorfor læringsmiljøet på KUNF i bredeste forstand er alfa og omega.
Støtte og Kontaktperson
Gennem årene er vi relativt ofte blevet bedt om at varetage opgaven som støtte i eget hjem eller kontaktperson for elever, der er gået ud af vores skoletilbud. Dette oftest med afsæt i den relation pædagogen eller læreren har opbygget til den unge.
Derfor har vi siden 1. januar 2020 tilbud om støtte og kontaktperson, som en fast bestanddel under de tilbud, vi yder i Kursus og Undervisning Nordenfjords.